Kontrakt og vilkår
Denne kontrakt er gældende fra 01. oktober 2020 og gælder for alle aftaler indgået med mig, Jakob Boie, herefter refereret til som ”fotografen(s)” og kunden anført herover, herefter refereret til som “brudeparret(s)”.
Denne kontrakt forpligter kunden til at give fotografen besked om væsentlige ændringer i dagens program i rimelig tid inden brylluppet, dvs. starttidspunkter, adresser, og lign. Fotografen kan ikke, ved manglende informering, holdes til ansvar for evt. forsinkelser eller udeblivelser.
Fotografen forbeholder sig ret til at afbryde samarbejdet med kunden øjeblikkeligt, hvis fotografen oplever utilbørlig, truende eller fjendtlig opførsel fra personer ved brylluppet, eller i tilfælde hvor fotografens helbred er i fare.
Fotografen er ikke ansvarlig for manglende dækning af dele af brylluppet, i tilfælde af begivenheder der er uden for fotografens kontrol (force majeur). Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, forkerte angivelser af adresser, forsinkelser forvoldt af parret eller parrets gæster, vejret, restriktioner på lokationer, trafikale forhold, afspærringer, uheld og tyveri. Fotografen kan ikke gøres ansvarlig for baggrunde og lysforhold der forringer kvaliteten af det bestilte arbejde eller umuliggør opgaven. Fotografen kan ikke stilles til ansvar for ikke at have fotograferet dele af brylluppet, herunder enkeltpersoner eller genstande.
Det er, medmindre andet er tydeligt skriftligt aftalt, parrets ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere på de ønskede steder hvis sådanne kræves. Bemærk at mange offentlige bygninger, f.eks. banegårde, metrostationer, indkøbscentre og lign. har forbud mod fotografering, medmindre der er fremsendt en skriftlig tilladelse.
Alle billeder taget af fotografen er beskyttet af ophavsretloven. Brudeparret har alle rettighederne til billederne og de må ikke kopieres, printes, ændres eller videresælges uden brudeparrets. skriftlige tilladelse. Brudeparret frit må printe billederne, og dele de redigerede billeder på sociale netværkssider og deres egen hjemmeside, blogs osv.
Det er ikke tilladt at ændre på de redigerede billeder uden fotografens tilladelse, og fotografen skal krediteres på billederne ved brug i offentlige sammenhæng.
Brudeparret bestemmer hvorvidt fotografen må bruge udvalgte billeder på sin egen hjemmeside samt sociale medier. Brudeparret skal give en skriftlig tilladelse der tydeliggøre hvilke billeder og hvilke sammenhænge billederne må bruges. Hvis ikke andet aftales, så må fotografen ikke fremvise billederne.
I tilfælde af at fotografen ikke kan møde op og fuldføre opgaven som aftalt i denne kontrakt pga en skade, sygdom, en ulykke eller lign. som er udenfor fotografens kontrol, vil fotografen gøre alt i fotografens magt for at finde en afløser. I tilfælde af fotografens afbud vil alle indbetalte beløb blive tilbagebetalt til kunden eller overføres til den fotograf der er fundet som erstatning. Dette punkt afgøres af brudeparret.
I det tilfælde at alle de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt, af årsager udenfor fotografens kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til harddiskfejl, kamerafejl og lign. vil hele beløbet blive tilbagebetalt. I tilfælde af at en del af billederne går tabt, vil der blive udregnet et procentvist tab, og denne andel vil i disse tilfælde blive trukket fra den oprindelige pris. (Eks: Tager jeg 2000 billeder på dagen, men mister derefter 500 af dem, vil kunden blive opkrævet 75% af det fulde beløb) Der vil ikke yderligere blive udbetalt nogen form for erstatning.
Hvis de digitale filer går tabt efter levering af det bestilte produkt til kunden, vil det fulde beløb blive opkrævet og der vil ikke blive udbetalt erstatning.
Det er ikke påtvunget fotografen at udlevere alle billeder skudt på dagen, hvilke billeder der udleveres til kunden er fotografens egen beslutning.
Fotografen redigerer og udlevere billederne til kunden senest 14 dage efter brylluppet. Alle redigerede billeder vil blive leveret i både farve og sort/hvid samt i høj og lav opløsning.
Der sættes ikke et bestemt antal på hvor mange redigerede billeder kunden modtager - men som hovedregel kan brudeparret regne med ca. 50 billeder pr time fotografen deltager. Dette antal kan variere alt efter antallet af indslag til festen, samt evt.
restriktioner udenfor forografens kontrol.
Alle redigerede billeder leveres digitalt og kunden kan frit printe hvor det ønskes. Fotografen er gerne behjælpelig med denne proces uden beregning.
Redigeringen af billederne og det overordnede look vil i sidste ende altid være fotografens beslutning. Fotografen vil lytte til forslag og ideer fra kunden, men i sidste ende vil det være fotografens beslutning.
Ved booking udfylder kunden nedenstående formular og har, ved afsendelsen af denne, accepteret fotografens kontrakt og vilkår. Ved booking fremsendes en faktura på kr. 2500, når denne er betalt er fotografen formelt booket - men før betaling er dagen reserveret til kunden.
Det resterende beløb betales senest på bryllupsdagen via fremsendt faktura.
I tilfælde af at kunden aflyser med fotografen, så vil 50% af det samlede beløb blive opkrævet og sker aflysningen under 3 måneder før brylluppet opkræves det fulde beløb. Bliver fotografen booket på dagen efterfølgende, vil et beløb svarende til 20% af det aftalte blive opkrævet